Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Lektor Qi Zhang, Institut for Elektro- & Computerteknologi, AU, står i spidsen for det europæiske TOAST-projekt.  (Foto: Lars Kruse)
  • Lektor Qi Zhang, Institut for Elektro- & Computerteknologi, AU, står i spidsen for det europæiske TOAST-projekt. (Foto: Lars Kruse)

21.03.2023, 06:52

Aarhus-forsker leder Internet of Skills-projekt

Lektor Qi Zhang fra Institut for Elektro- & Computerteknologi ved Aarhus Universitet, AU, står i spidsen for det europæiske TOAST-projekt, der blandt andet skal udvikle og opskalere teknologier til fremtidens såkaldt taktile internet, der også går under navnet Internet of Skills.


Et projekt finansieret af Horizon Europes Marie Skłodowska-Curie program sigter efter at udvikle teknologi og opskalere talentmasse til udviklingen af det taktile internet, også kaldet Internet of Skills – en nøglekomponent i fremtidens digitale verden. Og det bliver med AU-forsker, lektor Qi Zhang i spidsen.

Projektet, der er støttet med 20,4 millioner kroner, samler i alt 11 europæiske universiteter og organisationer, om det, der kort fortalt er en slags fremtidens internet, hvor man fysisk kan interagere med fjerntliggende miljøer uden faktisk at være fysisk til stede. Via menneske-system brugerflader, fjernrobotter, tovejs haptisk kontrol og kommunikationsnetværk kan man udføre komplekse opgaver i fjerne eller utilgængelige miljøer, som om man faktisk er fysisk til stede, selv om de handlinger, man foretager sig, finder sted mange kilometer væk. Eksempelvis teleoperationer eller blot følelsen af at trykke en anden person i hånden.

"Som vi ved, oplever kommunikationsnetværk ofte problemer som f.eks. kommunikationsforsinkelse og pakketab - især ved kommunikation over store afstande - hvilket kan bringe stabiliteten og kontrolgennemsigtigheden i fare og endda forårsage cybersyge. For at sikre en fordybende brugeroplevelse i det taktile internet, under de fysiske begrænsninger i kommunikationsnetværk, har vi brug for at udnytte kunstig intelligens ved edge for at kompensere for ufuldkommen kommunikation og lave en fælles optimering af kommunikation og beregning,” siger Qi Zhang.

Ud over AU omfatter projektet det tekniske universitet i München, det tekniske universitet i Dresden, universitetet i Siena, Centrale Supélec ved Paris-Saclay Universitetet, det polytekniske universitet i Valencia, det Nationale Center for Videnskabelig Forskning ved Lorraine Universitetet samt virksomhederne Wandelbots GmbH, Ericsson AB, Orange S.A. og WEART.

”Det primære fokus med TOAST er at opfostre den nødvendige tværfaglige forskning, der skal til for at udvikle det taktile internet. Og det handler ikke kun om kommunikationsnetværk, men om en lang række teknologier og anvendelsesområder, for at få hele systemet til at fungere,” siger Qi Zhang.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik